Den måske mest velkendte platform er WordPress. I dette indlæg vil vi udforske årsagerne til, at virksomheder kan bruge WordPress som deres hjemmesideplatform.
Hvad er WordPress?
WordPress er et såkaldt Content Management System (CMS), der kan bruges til at oprette en lang række websteder. WordPress indledte med at være en simpel blogging-platform, men har over de senere år udviklet sig enormt. Det er i dag det mest udbredte CMS til hjemmeside- og webshop-løsninger i verden, hvor de står bag en tredjedel af websteder.
WordPress er i dag en alsidig webløsning, der bruges til alverdens formål. Fra begyndelsen har det været foretrukket blandt bloggere og indholdsforfattere verden over, og det er det stadig den dag i dag. Men det er også blevet et effektivt værktøj for især små- og mellemstore virksomheder, som ønsker at styrke deres onlinesynlighed til en lav pris. En WordPress-side er velegnet for en bred vifte af virksomhedstyper:
- For virksomheder, der ønsker at drive en onlineforretning, er der plugins som WooCommerce, der kan bruges til e-handel.
- Organisationer og institutioner, der ønsker at dele information om deres arbejde eller tjenester, kan også drage stor fordel af WordPress’ enkle og brugervenlige system.
- Fotografer, grafiske designere og andre kreative sind kan samle deres porteføje ét sted på en stilfuld og funktionel måde.
- Restauranter og caféer kan drage fordel af en WordPress-side med booking-plugins, der lader kunderne bestille mad og booke bord online.
Det er ikke uden grund, at WordPress er blevet så populært, for det er et alsidigt værktøj, der kan bruges til noget nær enhver virksomhedstype. Det er fleksibelt og brugervenligt og kan bruges af såvel nybegynder som erfarne webfolk.
Hvorfor bruges WordPress til din virksomheds hjemmeside?
WordPress har altså forskellige anvendelsesmuligheder, og derfor er det også relevant at dykke ned i nogle af de mange fordele, som WordPress kan bringe til din virksomhed.
WordPress er en økonomisk fordelagtig løsning, der ikke kræver en større investering. Der er ligeledes et væld af plugins og temaer til rådighed, som enten kan hentes gratis eller man kan vælge at betale for. Når det så er sagt, så slipper du ikke for at betale for et domæne og et webhotel til din hjemmeside. Det vil sige, at du stadig skal betale for, at din hjemmeside i det hele taget er på nettet og for selve navnet på din hjemmeside.
Som nævnt tidligere kan WordPress håndtere både mindre blogs og større virksomhedssider. Det betyder, at din hjemmeside vil kunne tilpasse sig, når din virksomhed vokser. WordPress er nemlig et open source-system, og koden er frit tilgængelig. Det betyder, at der hele tiden bliver udviklet nye plugins og temaer, som du kan bruge til at tilpasse din side efter dit behov.
WordPress er en SEO-venlig platform, hvor man med indbyggede værktøjer eller plugins som Yoast SEO let kan optimere indhold til søgemaskiner. Det er et særdeles vigtigt for din sides succes, da SEO er en forudsætning for, at der kommer organisk trafik ind på din hjemmeside. Du kan bruge værktøjer til at forbedre sidens synlighed, give forslag til on-page SEO-optimeringer og indtastning af metabeskrivelser.
WordPress har en base af brugere og flere onlinefora, hvor du kan finde svar på problemer eller spørgsmål. Hvis du oplever problemer med et plugin eller tema, er der stor sandsynlighed for, at der en guide eller løsning derude.
WordPress til digital markedsføring
WordPress er ikke bare velegnet til SEO med dets indbyggede funktioner og mange mulige plugins og temaer som Yoast SEO, der forbedrer optimeringsmulighederne. Det er også velegnet til betalt markedsføring på både Google og Facebook.
Hvis du overvejer at reklamere via Google Ads eller Facebook, kan du gennem WordPress let integrere konverteringssporing til måling af effektiviteten af dine markedsføring.
Dette opnås gennem Google Tag Manager-tags og en simpel Facebook Pixel-integration, der kan anvendes til målretning, optimering og effektmåling af dine annoncer. For de virksomheder, der ønsker at prøve kræfter med digital markedsføring, er WordPress også en god og tilpasningsdygtig løsning.
Boost din virksomheds synlighed med en WordPress-side
Uanset om du ønsker en hjemmeside, der er egnet til digital markedsføring eller blot en funktionel hjemmeside, der passer til din virksomhed, er WordPress en god løsning. Den er simpel og brugervenlig og passer perfekt til små- og mellemstore virksomheder. Derfor er platformen et perfekt valg for nybegyndere, som ikke har arbejdet med CMS før. Med utallige plugins og temaer kan siden tilpasses til større virksomheder og virksomheder i vækst. Overvejer du at dykke ned i digital markedsføring, er WordPress perfekt med sin evne til at integrere værktøjer til optimering, målretning og måling, uanset om du fokuserer på SEO, Google Ads eller Facebook Ads.
Overvejer du at få en WordPress-side, der er skræddersyet til din virksomheds behov, og som er optimeret til at skabe resultater og konverteringer? Kontakt Admatic Digital. Vi specialiserer os i at skabe brugervenlige hjemmeside, der er velegnede til såvel organisk som betalt markedsføring. Du kan ringe på +45 42 61 00 61.