SMM

SMM – Social Media Marketing 

Hvad er SMM? 

SMM, eller Social Media Marketing, er en samlet betegnelse for markedsføring, der foregår på tværs af sociale mediekanaler, herunder LinkedIn, Facebook og Instagram. Denne type marketing kommer i mange forskellige afskygninger. 

Hvorfor lave SMM? 

Sociale medieplatforme er blevet mere udbredte, og der kommer løbende nye platforme til. Det vil sige, at det er på disse medier, at brugerne og de potentielle kunder befinder sig. Det gør det til et oplagt sted at lave markedsføring. 

Med sociale medier kan man øge sin tilstedeværelse, levere værdifuldt indhold til kunderne og interagere med sit publikum. Ved at gøre adskillige relevante medie til en del af virksomhedens repertoire, øger man rækkevidden og muligheden for at interagere med sin målgruppe. 

SMM er desuden et oplagt medie til at generere relevante leads. Det kræver dog, at man er til stede på et medie, hvor ens kunder befinder sig. Man har således mulighed for at påvirke dem i løbet af hele kunderejsen, herunder ved hjælp af retargeting

Hvordan laver man SMM? 

Der er flere måder, man kan gribe SMM an på. Først er der organisk markedsføring. Her interagerer man med følgere, sikrer sig tilkendegivelser og endda trafik til sin hjemmeside. Fordelen ved denne type markedsføring er, at det fremstår autentisk, og man får en direkte kontakt til sine følgere. 

Til gengæld er organisk markedsføring tidskrævende, og kun en lav procentdel af dine følgere vil kunne se dine opslag. Hvis man vil nå ud til mange brugere og endda nye brugere, kan man benytte sig af betalt markedsføring i form af annoncer. 

Med betalt markedsføring kan man segmentere sin målgruppe, man får en større rækkevidde, og så kan man tilmed sikre sig større trafik på sine øvrige organiske opslag. Værktøjer som Facebook Meta Business er særdeles velegnet til dette. Ulempen i denne henseende er, at mange andre virksomheder også benytter sig af annoncer. Der er derfor ingen garanti for, at man får valuta for de penge og den tid, man investerer. 

Læs mere om Admatic Digital

seo analyse - ikon