SEM – Marketing på søgemaskiner
SEM, som er en forkortelse af Search Engine Marketing, er en betegnelse for markedsføring gennem søgemaskiner. Det er nærliggende at spørge, hvad forskellen mellem SEO og SEM i så fald er. SEO fokuserer udelukkende på trafik og rangering i organiske søgeresultater, mens SEM er et paraplybegreb, som dækker over både organiske og betalte søgeresultater.
Det er således en fællesbetegnelse for både SEO og PPC (Pay-Per-Click).
Hvad er SEO?
Med SEO, det vil sige søgemaskineoptimering, udføres der ændringer og optimeringer på et website. SEO har til formål at skabe organisk trafik i modsætning til betalte annoncer. Formålet er, at søgemaskiner får lettere ved at forstå hjemmesiden for dermed at kunne præsentere det under søgeresultaterne. Der er utallige faktorer, som har en indvirkning på SEO, og nogle af dem er:
- H1-, H2- og H3-overskrifter
- Indholdets kvalitet
- Keywords
- Keyword density
- Linkbuilding
Har man ambitioner om at nå til tops på de organiske søgeresultaterne, er der derfor nok at tage fat på. Inden du begynder selve skrivearbejdet, kan du med fordel foretage en søgeordsanalyse. Dét vil sikre dig et overblik over relevante søgeord, søgefraser, konkurrence og relaterede søgeord, så du kan målrette og justere dine SEO-tekster.
Hvad er PPC?
I forhold til SEM er PPC betalte annoncer, som du ser øverst i dine søgeresultater på f.eks. Google. Til de betalte annoncer bruger man ofte værktøjet Google Ads. Med denne annonceplatform har du mulighed for at lave annoncer målrettet til potentielle kunder, der søger på et bestemt søgeord, har en bestemt søgeadfærd eller er del af et specifikt segment. De brugere, der præsenteres for dine annoncer, har altså ofte allerede en interesse for det, du tilbyder.
PPC betyder Pay Per Click, og man betaler derfor et beløb, hver eneste gang der er nogen, der klikker på ens annonce. Fordelen ved denne model er, at man først betaler, når der er nogen, som klikker ind på ens annonce.
Kliks er et stort skridt i den rigtige retning. Hvis man skal have valuta for pengene, er det dog vigtigt med en brugervenlig hjemmeside med godt indhold. Ellers forlader de besøgende blot hjemmesiden igen, og så har man ikke fået meget for annoncekronerne.
Læs mere om Admatic Digital