Black Hat SEO

BLACK HAT SEO – DEN FORKERTE SEO

Inden for søgemaskineoptimering er white hat SEO den alment accepterede praksis, hvor stærkt og relevant indhold, en stærk og naturlig linkprofil og korrekte nøgleord belønnes af søgemaskinerne. Med black hat SEO gør det modsatte sig gældende. 

Med denne tilgang manipulerer du i stedet søgemaskinen og dermed også din rangering. Det er ikke ulovligt at udføre, men det er uetisk og snyd. Det kan ligeledes medføre konsekvenser for dig og din virksomhed, hvis det opdages. Du risikerer, at Google fjerner nogle eller alle dine sider fra deres rangering, og det gælder også de sider, du har optimeret på lovlig vis. 

Der er meget søgemaskineoptimering, der falder under denne type SEO, men nogle af de klassiske teknikker, som er i uoverensstemmelse med Googles retningslinjer, er: 

Black Hat SEO-teknikker:

  • Duplicate content – hvor du kopierer indholdet fra én side til en anden
  • Linkmanipulation – forsøg på at få ens linkbuilding til at fremstå så naturlig som mulig. 
  • Keyword Stuffing – overdreven brug af nøgleord i indhold og metatags med henblik på kunstigt at øge en sides rangering. 
  • Usynligt indhold – tekst som skjult bag et billede, hvid tekst på en hvid baggrund eller lignende
  • Cloaking – når man præsenterer hjemmesidens besøgende for ét resultat, mens en søgemaskines crawlere præsenteres for noget andet. 

I dag taler man ligeledes om grey hat SEO, som er en blanding af henholdsvis white hat og black hat. Denne teknik indebærer brugen af nogle black hat-teknikker, som ikke er lige så slemme, og som ikke i samme grad straffes af Google. 

Læs mere om Admatic Digital 

admatic digital marketing bureau